TBE er en forkortelse af det engelske Tick-Borne Encephalitis, på dansk kaldet flåtoverført hjernebetændelse. TBE er en sjælden sygdom, der skyldes en virus, der kan overføres via flåtbid. Som navnet siger, kan smitte med TBE-virus give hjernebetændelse.
Indtil videre er der fundet TBE i 35 lande i Europa og Asien. Hvis du vil vide, om der er TBE tæt på dit hjem eller i områder, du rejser til, kan du tjekke vores risikokort.
Både TBE og borrelia overføres via flåtbid*, men der er væsentlige forskelle på de to sygdomme. Du kan læse mere om borrelia-infektion i afsnittet "Fakta om borrelia-infektion". Forskellene mellem sygdommene er uddybet i "Forskel på TBE og borrelia-infektion".
Overførsel - TBE-virus sidder i flåtens spyt, og virussen bliver overført straks når flåten bider. Det mindsker derfor ikke risikoen for TBE at fjerne flåten hurtigt.
Tidlige symptomer - Hos nogle personer vil TBE-infektion vise sig efter 1-2 uger som influenzalignende symptomer med hovedpine, feber, træthed og muskelsmerter. Symptomerne forsvinder typisk efter et par dage.
Læs mere om symptomer på TBE.
Langvarige konsekvenser - Hos nogle få vil TBE-infektionen sprede sig til hjernen. Efter de tidlige symptomer kommer der en symptomfri periode. Derefter vil der opstå symptomer på hjernebetændelse. Det kan blandt andet være høj feber, nakkestivhed og føleforstyrrelser. Mange vil efterfølgende blive raske igen, men hos op til en tredjedel vil der være varige mén som træthed, føleforstyrrelser og koncentrationsbesvær.
I denne podcast, hører vi Erlings beretning om et langt og hårdt sygdomsforløb efter at være blevet smittet af TBE.
Podcasten er produceret af SundhedsTV, og findes også på de diverse podcast-kanaler.
Risikoområder - TBE er udbredt i store dele af Europa og Asien. Du kan tjekke risikokortet for at se, hvilke lande eller områder det drejer sig om. Tjek risikokortet.
Læs mere om forskelle på TBE og borrelia-infektion.
*I sjældne tilfælde kan TBE overføres via inficeret upasteuriseret gedemælk og ost.
TBE kan ikke behandles med medicin, men det er muligt at forebygge sygdommen med vaccination. Du kan overveje vaccination, hvis du opholder dig meget i naturen i områder, hvor der findes TBE.
Lær mere om flåter, og de sygdomme de kan overføre.
Lær mere om hvordan du fjerner en flåt.
Find ud af, om du har risiko for at blive smittet med TBE baseret på hvor du bor, hvilke steder du besøger, årstiden og hvilke aktiviteter du udøver.